lørdag den 21. januar 2012

torsdag den 19. januar 2012

Realkredit, Jullerup Færgeby og damebesøg. Nyt digt fra Flemming Lund!

Sidste digt til Toril
Her står jeg i ønsket om samhørighed
og kaster vandballoner på mine fotografier af dig,
men du lugter endnu som sæbe i mine lunger
når du spreder dine skæve hatte over mit kælne blik.

Ah hvor var det lækkert i dit farvel at glemme din alvors sitrende port,
men jeg fortrød hurtigt min flerkonedrøm,
for helvede hvor var du vred i indre bevægelser
da min ungdom plantede en kartoffel på din næse,
men det så nu ud som en glimrende avl fra mit treårsbjerg.

Jeg står nu ingen steder i Jullerup Færgeby
og håber på morgendagens genfødsel, men tør ikke tro på den,
men skuffelse er da en smuk vase at samle på ny,
hold kæft hvor jeg savner dig i madpakken og i blomsterne og i vandringerne.

Har du set barokken fra dit dukkehus,
har du trukket psyken op bagfra efter afslutningens åbne kylling?

Jeg glemmer aldrig din færdsel på istiden,
dine kys var jo en direkte forlængelse af mine fingre,
og jeg takker dig for åben gejst i aben der var på damebesøg.

Videre i en sur realkredit er du nu en andens tøs på norsk,
men pøj pøj med vimplerne jeg satte på dine kærtegn
min blå blå blåblomstrede optur!

onsdag den 18. januar 2012

Endnu et nyt digt fra F.L. Inkl. musvåger og tåge og tv-reklamer!

Chronos er en kanin i Arrivas blik
Jeg møver mig ned i et blåt hul i min hud
idet hun som en edderkop i en kirkeklokke
råber op over hovederne.

Men igennem Jættehøj og Ginungagab i flyvsk begær må jeg først
og jeg mobiliserer al min autonomi i stærke udsyn
og drømme om harniskklædte og'er.

En musvåge efter ry ser jeg gennem ruden
og kondens der søger min gerbera på venstre arm,
snart fremme i digtet jeg skriver med hydraulikbor.

Jeg kan mærke smerten ved en manglende interesse i absolut alt
der ikke er målbar i pinde og gryder
som toget ruller ind på banegården hvor ingen venter på perroner.

Mine bøger er lorte,
ikke sandt i rationelle porte til i morgen,
de er ikke frimærkehøjstemte som rengøringens og opvaskens direkte afsender og modtager et sted i tågen,
men er der penge i lortet?

Yo! Jo jo, tja,

samtalen er en vilje til at blive elsket trods alt,
en ged med indadvendte pølsehorn,
roserne finder jeg ikke i andres kendskab til bjerge,
men en accept kunne da for fan bringe mig et lift i rygraden.

Det er fint med mig at blive glemt i barndomsbibler
dårlig hygiejne
skizofreni
og uvorn tekst,
men at de handicappede guders digte blir oversat til brugsanvisninger på mel
er en skandale i kvad,

og jeg finder kun liv dér hvor absencerne har hvirvlet grin op fra kaffekopper.

I toget emmer en tv-reklame igen af kaniner i høje hatte
som tv-reklamer altid gør,
men hendes lange ben i flet afviser da spontant min melankolske rejse
og jeg så at alt usagt alligevel var helt rigtigt.

tirsdag den 17. januar 2012

Gæsteoptræden 11: Drivende dugfriskt digt fra Flemming Lund!!! Følg med de kommende dage .. flere ord skal komme!

Scene på troubadouren
Kunne dartspillerne dog bare tage en heldig charter
mod inderlårenes perfekte atlantis,
jeg ville på stedet tømme mig glad i fadølsglas.

Jeg skriver udenpå et brev.

En netundertrøje som et klassisk fiskenet, for nemt,
men pigen der bærer den er en skøn fenris
i grumme stimedrømme om imorgen,

men hun er ikke dig.

Mine nerver er grå mursten i Magasins varekatalog,
men en larmende pils stikker da sin tunge
ned i min videre fingerglemsel.

Du skal ramme 19 for at lukke et halbal i Det Indiske Ocean,
men jeg er kun en længsel, en drøm om den næste omgang anna,
men døren er parkeret foran lighuset

hvor børn pynter en flad knallert op med hvaler.

O! stik mig da en gazastribe af sommerlig flæsk,
skæld mig da ud med toptunet hud,
jeg er da nok hjerteforvirret til at ku begå mig i et brevs kamikaze.

Og det er altsammen til dig i styrt.

Må jeg udstille dine bumser knægt?
de ku vende op og ned på verdenssituationen for kameler der eksploderer.

Træbordet jeg skriver ved har tusinde tydelige blodårer,
jeg tigger om nye akkorder i indre skind,
men jeg er fandme mand nok i min hu og frø nok i min glemsomhed.

onsdag den 11. januar 2012

mandag den 9. januar 2012

Sej boblerparentes i Hvedekorn!

top 10 – digtbøger 2011
1. Marianne Larsen: Sig mig et underjordisk træ med vindens udtale

2. Simon Grotrian: Selvbinderhjertet

3. Klaus Rifbjerg: Stederne

4. Jørgen Leth: Hvad er det nu det hedder?

5. Sternberg: Stenalderdigte

6. Thomas Boberg: Hesteæderne 2: Den store duel

7. Thomas Krogsbøl: Jeg er fluen

8. Chresten Forsom: MANHATTAN

9. Knud Steffen Nielsen: Ordinér nye kroppe


10. Bo hr. Hansen: Død og status

(boblere: bøger af Henrik Have, Mette Østgaard Henriksen, Teddy Josephsen, Gerd Laugesen, Flemming Lund, Janina Katz, Eske K. Mathiesen, Mads Mygind, Juliane Preisler, Lars Skinnebach)

søndag den 1. januar 2012